Informationsmødet var rigtig spændende. Jeg vidste det meste i forvejen, men det var rart at få det fortalt af en der selv har været afsted. Og Camilla var rigtig god til at fortælle! Da mødet var færdigt skulle jeg have et interview. Jeg fik stillet nogle spørgsmål på dansk og få på engelsk. Det var spørgsmål som; "Hvorfor vil du gerne være au pair", "hvad vil du have ud af dit år" osv. Hun sagde bagefter at min engelsk var super godt, så det er jo dejligt at få at vide. Så skulle der da være mindre risiko for at blive valgt fra på den bekostning. Nu skal jeg bare have lavet det sidste af min ansøgning så jeg kan komme igang med matching processen.
For at få noget mere børnepasningserfaring har jeg overvejet at gå ned i en af de lokale børnehaver for at høre om jeg kan få lov til at komme derned en dag i ugen og lege med børnene i nogle timer. Uden løn selvfølgelig. Det håber jeg kan lade sig gøre!
Jeg ved godt det er lidt kedeligt når der ikke er nogen billeder, men bare vent til jeg kommer afsted til USA, så skal der nok komme til at være en masse billeder på bloggen!
-Stine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar