mandag den 17. oktober 2011

Hvem er jeg?

Nogle af jer, der læser denne blog, kender mig nok, men for de af jer der ikke gør, vil jeg lige fortælle lidt om mig selv. Jeg hedder Stine og jeg er 18 år gammel. Jeg går på gymnasiet i 2.g. Jeg bruger det meste af min tid på skolen med lektier og sådan, og så har jeg et arbejde som kassedame ved siden af. Så der er nok at se til, når man også skal have tid til alle vennerne/veninderne. Men jeg nyder livet!
Jeg er efterhånden begyndt at tænke på, hvad jeg dog skal bruge min tid på efter gymnasiet. Jeg ved, at jeg vil have en form for fri år, forstået på den måde, at jeg ikke fortsætter med uddannelse lige med det samme. Jeg ved så heller ikke hvilken uddannelse jeg skal have, men det er en anden historie. Det må blive i en anden blog engang ;-) 
I de kommende år, vil I kunne følge med i min færden i livet. Eller rettere sagt, I vil kunne følge med i mine tanker og handlinger omkring hvad jeg skal efter gymnasiet, samt I vil kunne følge med i selve sabbatåret. Jeg er selv meget spændt på hvad de kommende år og blogindlæg vil bringe. 
Hyg jer! 
- Stine 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar